Mar Baltiche | |
---|---|
viste satelletare a marze 2000 | |
Parte de | Oceane Atlandiche |
Statère | Danemarche, Estonie, Finlandie, Germanie, Lettonie, Lituanie, Pulonie, Russie, Svezzie |
Coordinate | 59°30′N 23°00′E |
Dimensioni | |
Grannèzze | 377.000 km² |
Lunghezze | 1600 km |
Larijezze | 193 km |
Profunnetate masseme | 459 m |
Profunnetate medie | 55 m |
Volume | 20.000 km³ |
Sveluppe costiere | 8.000 km |
Idrografije | |
Bacine idrografeche | 1.650.000 km² |
Immissarie prengepále | Oder, Vistola, Njemen, Dvina, Neva |
Ghiacciate | fine ad 'u 45% |
Salinità | salmastre |
Isole | Gotland, Saaremaa, otre |
'Nzenature | Gurfe de Finlandie, Gurfe de Botnia, Gurfe de Riga |
'U mar Baltiche jè 'nu mare 'nderne de l'oceane Atlandiche settendrionale e se iacchije jndr'â ll'Europe nord-oriendale, circunnate d'a Penisole scandinave, d'a terreferme de l'Europe cendrale e oriendale e da le Isole danese. Sfoce jndr'ô Kattegat e jndr'ô mare d'u Nord passanne attraverse le isole danese jndre ttréde stritte, l'Oresund, 'u Piccele Belt e 'u Granne Belt.
Sfociane jndr'ô mar Baltiche cinghe granne jume: l'Oder, 'a Vistola, 'u Njemen, 'a Dvina e 'a Neva
Termine accume mare de l'Est sonde ausate jndre assaje lènghe de l'Europe continendale, pe' jèssere sàtte-sàtte jndr'ô danese (Østersøen), tedesche (Ostsee), finlandese (Itämeri), olannese (Oostzee), norveggese (Østersjøen), e svedese (Östersjön). Jndr'ô estone avène 'nvece chiamate mare Occidendale (Läänemeri). Oltre a 'u tagliáne, avène chiamate mar Baltiche jndr'ô frangese (mer Baltique), 'nglese (Baltic Sea), pulacche (Morze Bałtyckie), russe (Baltijskoe More - Балтийское море), lituane (Baltijos Jūra), lettone (Baltijas Jūra) e greche (Βαλτική Θάλασσα).
'A vanne settendrionale d'u mar Baltiche jè canosciute cumme Gurfe de Botnie, d'u quale 'a vanne cchiù a nord avène ditte Baje de Botnie. Sùbbete a sud se iaccchije 'u mare de le Åland. 'U gurfe de Finlandie colleghe 'u mar Baltiche a San Pitreburghe. 'U mar Baltiche settendrionale se iacchije 'ndorne ad 'a vanne de Stoccolme, Finlandie sud-occidendale ed Estonie. Le bacine d'u Gotland occidendale e oriendale ccrèjene 'a cchiù granna vanne d'u mar Baltiche cendrale. 'U gurfe de Riga se iacchije 'mbrà Riga e Saaremaa e 'u bacine de Danziche se iacchije ad est d'a penisole de Hel sus 'a coste pulacche. 'A baje de Pomeranie jè acchijate a nord de le isole Usedom e Wolin, a est de Rügen.'U bacine de Bornholm combone 'a vanne a est de Bornholm e 'u bacine de Arkona se spànne da Bornholm a le isole danese de Falster e Zelanne. 'Mbrà Falster e 'a coste tedesche se iacchije 'a baje d'u Meclemburghe. 'A vanne cchiù occidendale d'u mar Baltiche e 'a baje de Kiel. L'Öresund, le cindure e 'u Kattegat collegane 'u mar Baltiche c'ô Skagerrak e i'u mare d'u Nord. 'A confluenze de quiste doje mare a Skagen sus 'a punde settendrionale d'a Danemarche jè 'nu spettachele visive, mete de assaje turiste ogne anne.
Jndr'ô 1999 'u gruèsse Ponde de Øresund hé limitate a trasùte a 'u mar Baltiche a sckife de medie grannèzze. Ad 'ô stesse timbe, 'u mar Baltiche jè 'a prengepále rotte commerciale pe' l'esportazione d'u petrolie russe.
Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Liste de isole jndr'ô mar Baltiche. |
Le prengepále cetate costiere sonde:
Puèrte 'mbortande (pure ce non g'essenne gruèsse cetate):