Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Meersjes. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.
Meersjes is 't dialek dat ze in Meersje en umsjtreke kalle.
|
|
Vergeliks se de oetsjpraok van 't Meersjes mèt dat van de wes nao was (oost) ligkende dialekte: 't Mestreechs (westelik van Meersje), 't Valkebergs (wastelik van Meersje) en nog wiejer wastelik 't Heëlesj, dan kris te wat bepaalde klanke betref 'n paar opvallende en kènmerkende versjuvinge.
Veurbeelde:
oo-oe-wa-oa-oeë
Nederlands: zo, Mestreechs: zoe; Meersjes: zwa ; Valkebergs: zoa (tjweklank), Heëlesj: zoeë (oe mèt naosjaag)
Nederlands: hoog; Mestreechs: hoeg; Meersjes: hwag ; Valkebergs: hoag; Heëlesj: hoeëg
Nederlands: oosten; Mestreechs: oeste; Meersjes: waste ; Valkebergs: oaste; Heëlesj: oeëste
Nederlands: school; Mestreechs: sjaol; Meersjes: sjwal ; Valkebergs: sjoal; Heëlesj: sjoeël
Nederlands: schooltje; Mestreechs: sjäölke (umlaut); Meersjes: sjwelke (umlaut); Valkebergs sjuèlke (umlaut); Heëlesj sjuuëlke (umlaut)
Nederlands: brood; Mestreechs: broed; Meersjes: brwad ; Valkebergs: broad; Heëlesj: broeëd
Nederlands: broodje; Mestreechs: bruudsje (umlaut); Meersjes: brwedsje (umlaut); Valkebergs: bruèdsje (umlaut); Heëles: bruuëdje (umlaut)
Nederlands: kool; Mestreechs: kuul; Meersjes: kwel ; Valkebergs: kuèl (tjweklank); Heëlesj: kuuël (uu mèt naosjlaag)
ee-ie-jwe-iè-ieë
Nederlands: eeuw; Mestreechs: iew; Meersjes: jew ; Valkebergs: ièw (tjweklank); Heëles: ieëw (ie mèt naosjlaag)
Nederlands twee; Mestreechs twie; Meersjes: twje ; Valkebergs twiè; Heëlesj: twieë
Nederlands: kaas; Mestreechs: kies; Meersjes: kjes ; Valkebergs: kiès; Heëlesj: kieës