Zibo (kinesisk skrift: 淄博; pinyin: Zībó) er en by på præfekturniveau i provinsen Shandong i Kina. Præfekturet har et areal på 5.939 km² og en befolkning på 4.180.000 mennesker 2007).
I bjergene syd for byen har floden Yi he sine kilder, og i nord løber Den gule flod.
En del af den store Qi-mur hvis opførelse blev påbegyndt omkring 685 f.Kr. findes her i velbevaret tilstand, og den er på Folkerepublikken Kinas liste over kulturminder.
Det gamle Qi-riges hovedstad, Linzi, lå øst for Zibo. Qi-riget var det sidste som blev erobret af Qing-dynastiet i 221 f.Kr., og dermed fuldførte Kinas samling. Resterne af den gamle hovedstad er også et fredet kinesisk kulturminde.
Administrativt består Zibo af fem bydistrikter og tre amter:
Zibo ligger i et område der er rigt på naturreourcer: Over 50 forskellige mineraler er blevet opdaget der. I området udvindes blandt andet bauxit, kul, jern og ler velegnet for keramik. Nord for Zibo er der store olie- og naturgasreserver. Zibo er en række gange blevet kåret til "en af Kinas 50 økonomisk stærkeste byer".
Jiaojibanen, en jernbanestrækning som løber vest-øst i Shandong mellem Jinan og Qingdao, har stoppested i Zibo.
Qingdao-Taiyuan højhastighedstog standser her på sin vej fra Qingdao til Taiyuan.
Kinas rigsvej 205 passerer gennem området. Den begynder i Shanhaiguan i Hebei og ender mod syd i Shenzhen i provinsen Guangdong. Undervejs passerer den blandt andet Tangshan, Tianjin, Zibo, Huai'an, Nanjing, Wuhu, Sanming, Heyuan og Huizhou.
Kinas rigsvej 308 løber gennem området. Den begynder i Qingdao i Shandong og fører via Jinan til Shijiazhuang i Hebei. 36°47′N 118°3′Ø / 36.783°N 118.050°Ø