For alternative betydninger, se Titan. (Se også artikler, som begynder med Titan)

USA's Titanraket er kendt for at opsende NASA's Gemini-fartøjer. Missilet blev benævnt LGM-25, hvilket betød at det blev opsendt fra nedgravede raketsiloer. Titan blev udviklet til det amerikanske luftvåbens strategiske missilstyrker af Martin Marietta der i 1995 blev fusioneret med Lockheed. Som ICBM blev Titan afløst af LGM-30 Minuteman der er en faststofraket der kan opbevares i årevis uden at brændstoffet fordamper. Trængslen på opsendelsesmarkedet med billige russiske, kinesiske og indiske, samt europæiske og japanske løfteraketter har fået Lockheed-Marietta til at nedlægge Titanproduktionen. Sidste Titanopsendelse foregik i 2005.

Titan er opkaldt efter titanerne, der var præolympiske guder i den græske mytologi.

Førstetrin

Titans førstetrin var 22 m højt, vejede 117 tons og havde to Aerojet LR-87-raketmotorer. Titan I brugte flydende ilt og petroleum mens alle andre Titanversioner anvendte Aerozin-50 og N2O4. Førstetrinnet brændte i 139 sekunder.

Andettrin

Titans andettrin var 7,8 m højt, vejede 29 tons og havde en Aerojet LR-91-raketmotor. Titan I brugte flydende ilt og petroleum mens alle andre Titanversioner anvendte Aerozin-50 og N2O4. Andettrinnet brændte i 180 sekunder.

Titan I blev udviklet som et ICBM-projekt til at supplere Atlas-missilet. 100 Titan I-missiler var kampklare fra 1962 til 1965 på 20 minutters varsel. De havde en rækkevidde på 11.300 km med et 1,4 Mt sprænghoved.

Titan II var en mere sikker udgave da den skulle opsende den bemandede mini-rumfærge Dynasoar. Dynasoar blev skrinlagt, men Titan II opsendte i stedet for Gemini-fartøjerne. 54-108 Titan II-missiler var opstillet fra 1964 til 1987 og havde en rækkevidde på 11.690 km med et 8,9 Mt sprænghoved. Titan II kunne opsende 3,7 tons i en 185 km bane.

1964 – GT 1, Gemini-attrap.
1965 – GT 2, ubemandet Geminifartøj.
1965 – Gemini 3, bemandet afprøvning.
1965 – Gemini 4, EVA.
1965 – Gemini 5, 8-dage.
1965 – Gemini 7, 14-dage.
1965 – Gemini 6, rendezvous med Gemini 7.
1966 – Gemini 8, GATV-8 & EVA.
1966 – Gemini 9, ATDA & EVA.
1966 – Gemini 10, GATV-10 & EVA.
1966 – Gemini 11, GATV-11 & EVA.
1966 – Gemini 12, GATV-12 & EVA.
1994 – Clementine, militær månekredser.

Nultetrin

Tredjetrin

Mange Titan III havde tredjetrin.

Den aflyste MOL (Manned Orbiting Laboratory)
Vela – overvågning af prøvesprængningsforbud.
ATS-6
1966-84 – 53 KH-8 'close look' fotorekognosceringssatellitter.
1971-86 – 20 Big Bird KH-9 spionsatellitter.
1976-88 – 9 KH-11 spionsatellitter á la Hubbleteleskopet.
1974 – Helios 1, vesttysk solsonde.
1975 – Viking 1, marskredser og -lander.
1975 – Viking 2, marskredser og -lander.
1976 – Helios 2, vesttysk solsonde.
1977 – Voyager 2, jupiter-, saturn-, uranus- og neptunsonde.
1977 – Voyager 1, jupiter- og saturnsonde.
1992 – Mars Observer, mislykket marskredser.
1997 – Cassini-Huygens, saturnkredser og titanlander.

Kilder