Steffen Ernemann
Personlig information
Født 26. april 1982 (41 år)
Odder, Danmark
Højde 186 cm
Position Central midtbane
Klubinformation
Nuværende
Sarpsborg 08
Nummer 17
Ungdom
Odder IGF
Beder-Malling
AGF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2001-2003 AGF 17 (3)
2003-2007 AC Horsens 111 (9)
2007-2009 Silkeborg IF 51 (14)
2009-2010 SV Zulte Waregem 20 (2)
2010-2011KSV Roeselare (leje) 28 (8)
2011-2013 Esbjerg fB 31 (1)
2013-2016 Sarpsborg 08 30 (4)
2017-2018 Viking 44 (0)
2019 Sogndal 22 (0)
Træner for
2022 Esbjerg fB (midlertidig)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 18. marts 2022.

† Kampe (mål).

Steffen Ernemann (født 26. april 1982) er tidligere professionel dansk fodboldspiller, der blandt andet har spillet i Danmark, Belgien og Norge. Steffen Ernemann spillede forskellige positioner på midtbanen. I de yngre år spillede han offensiv midt, og i de senere år central eller defensiv midtbane.

Karriere

Steffen Ernemann spillede i sine ungdomsår i Odder IGF og BMI. Derefter skiftede han til AGF som første års ynglingespiller. I 2003 skiftede han til AC Horsens og i 2007 til Silkeborg IF, hvor han spillede to sæsoner.

I sommeren 2009 skiftede Steffen Ernemann til belgiske Zulte Waregem.[1] Her spillede Zulte Waregem med i Belgiens første slutspil, hvor Zulte Waregem sluttede som nr. 6. Året efter blev Steffen Ernemann udlejet til Roeselare.

Esbjerg fB

I sommeren 2011 skiftede han tilbage til Danmark, hvor spillede for Esbjerg fB i to sæsoner, hvor han var med til at vinde pokalmesterskabet i 2013. Han forlod klubben i sommeren 2013, da han ikke var tilfreds med den manglende spilletid i foråret 2013.[2]

Sarpsborg 08

I august 2013 indgik Steffen Ernemann en kontrakt for resten af 2013 med den norske Tippeligaklub Sarpsborg 08.[3] Steffen Ernemanns 2-1 scoring i hjemmekampen mod Brann 18. oktober blev kåret til årets mål i Tippeligaen 2013 af spillerorganisationen. NISO[1] I december 2013 forlængede Steffen Ernemann sin kontrakt med Sarpsborg 08 for yderligere tre sæsoner.

I 2017 skrev Steffen Ernemann en toårs kontakt med Viking FK, som blandt andet bød på nedrykning fra Tippeligaen og oprykning året efter. I 2019 skrev Steffen Ernemann en etårs kontrakt med Sogndal. I oktober 2019 annoncerede Steffen Ernemann sit karrierestop.

Referencer

  1. ^ Silkeborg-profil skifter til Belgien bold.dk, 11.06.2009
  2. ^ Ernemann forlader Esbjerg bold.dk, 13.06.2013
  3. ^ Ernemann til Sarpsborg 08 bold.dk, 08.08.2013

Eksterne henvisninger