Reem Hamze (født 1999)[1] er en dansk sangerinde og deltager i den danske udgave af X Factor 2016.
Til den såkaldte femstolsudfordring sang hun en coverversion af Etta James' I'd Rather Go Blind.[2] En sang der blev en af de mest afspillede videoer på YouTube af DR's videoer for X Factor 2016.[3] Blandt andre sange Reem sang i tv-programmet var Rihannas Stay,[4] Kwamie Livs Lost In The Girl,[5] Adeles Hello[6] og David Bowies Quicksand.[7] Gennem længere tid var hun anset som favorit til at vinde X Factor, med bedste odds på 2 eller under,[8][9] af Danske Spil endda på et tidspunkt sat til 1,60.[10] I finalen den 1. april 2016 måtte Reem uventet nøjes med en andenplads i sangkonkurrencen efter hun tabte til Embrace som vandt med 60 % af seernes stemmer.[11][12] Hun blev dog straks efter afslutningen tilbudt en pladekontrakt.[13] Hendes stemme blev sammenlignet med Amy Winehouses,[14][15] og Gaffas anmelder karakteriserede hende med "Hun har så meget autoritet og er uden tvivl den største, og måske første egentlige, X Factor-stjerne i Danmark."[16]
I 2018 udgav hun Okay, sin første single, der ifølge Gaffa var "et energisk popnummer", "dansable", "funky", med "internationalt potentiale" og "diva-attituden" intakt.[17] Den var skabt i samarbejde med produceren Andreas Krüger, der også havde komponeret sangen. Teksten var skrevet af Krüger, Reem og Joseph Lee Fields.[18]
Reems mor og far, der har palæstinensisk baggrund, kom til Danmark i henholdsvis 1985 og 1990 efter en opvækst i Libanon.[19] De arbejder som henholdsvis børnehavepædagog og taxachauffør.[20] Selv er hun vokset op i Valby.[19] Reem gik på Lyngby Gymnasium, hvor hun fulgte sports-innovationslinjen.[21][22] Reem blev tilmeldt X Factor af hendes søster og kusine og fik først at vide at hun var tilmeldt nogle dage før precasting.[22][23] Før X Factor havde hun aldrig modtaget sangundervisning,[1] men derimod haft undervisning i dans på flere danseskoler og danset gennem 8 år.[24]
((cite news))
: Teksten "DR1" ignoreret (hjælp); Teksten "X FACTOR 2016" ignoreret (hjælp)
((cite web))
: Teksten "DR1" ignoreret (hjælp); Teksten "X FACTOR 2016" ignoreret (hjælp)
((cite web))
: Teksten "DR1" ignoreret (hjælp); Teksten "X FACTOR 2016" ignoreret (hjælp)
((cite web))
: Teksten "DR1" ignoreret (hjælp); Teksten "X FACTOR 2016" ignoreret (hjælp)
((cite web))
: Teksten "DR1" ignoreret (hjælp); Teksten "X FACTOR 2016" ignoreret (hjælp)