Bog i posebind i en apostels hånd på altertavlen i Tranbjerg Kirke
Posebind fra Nürnberg (Hs 17231) af 1471

Et posebind eller en posebog er en type bogbind, som blev benyttet i Europa ca. 1400-1600. Der kendes 23 sådanne bind i forskellige biblioteker og samlinger (enkelte er gået tabt efter at være blevet dokumenteret). I kunst fra perioden forekommer posebind i over 800 kunstværker, så bindtypen har nok været mere udbredt end antallet af overleverede eksemplarer tyder på.

På danske bogbind er bindet forlænget fra undersnittet, så bogen kan bæres og ligner en pose. Den har oftest været båret hængende fra bæltet. I posens ende kan der være en knude eller en krog, men den kan også være ladt åben. I nogle tilfælde er det kun bindets for- og bagside, der er forlænget, så bindet kommer til at udgøre en slags løkke. For det meste er bindet forsynet med en form for spænder, så bogen ikke åbner sig, når den bæres.

Det danske navn for denne type bind er først brugt af Sofus Larsen 1920. Han taler om "Bogpunge eller, som man hellere burde kalde dem, Posebind". På tysk bruges betegnelserne Beutelbuch og Buchbeutel. De er anvendt siden de tidligste behandlinger af bindtypen fra slutningen af 1800-tallet. Den engelske betegnelse girdle book blev første gang brugt i 1939 og er nu den gængse betegnelse. Tidligere blev den samme betegnelse brugt om kostbare bøger illumineret med miniaturer fra 1500-tallet og 1600-tallet, som adelsdamer bar i guldkæder.

De fleste kendte posebind indeholder tekster med kristent indhold som bønnebøger o.l. Der kendes fire med juridisk indhold, herunder de danske posebind. 11 er pergamenthåndskrifter, syv papirhåndskrifter og fem er trykt på papir. Langt hovedparten (19) stammer fra 1400-tallet, og de fleste (16) har en knude i enden af posen, mens fire har en bronzekrog og tre har en åben poseende. I ni tilfælde er posebindet monteret på et eksisterende bind.

Posebindet har haft sin største udbredelse i et begrænset geografisk område: Holland og Tyskland. Det kan skyldes de såkaldte Brødrene af Fælleslivet, Fratres Communis Vitæ, der blev stiftet i slutningen af 1300-tallet i Deventer af disciple af Geert Groote (død 20. august 1384). Bevægelsen oprettede i begyndelsen af 1400-tallet flere brødre- og søsterhuse i Holland og Tyskland. De lagde vægt på undervisning af fattige børn i boghåndværk i form af afskrivning af håndskrifter og indbinding af bøger. Nogle af bindene med salg for øje. Posebindet kan være en opfindelse fra disse værksteder.

Posebind i kunsten

Uddybende artikel om danske forhold: Posebind i kunstværker i Danmark

Med over 800 kunstværker, hvor posebind forekommer, er det praktisk med en oversigt over karakteristiske træk ved disse kunstværker.

Det er oftest bibelske personer eller gejstlige, som i kunstværkerne holder eller ejer posebind. Omtrent en 33% er apostle. (Johannes er den hyppigst forekommende efterfulgt af Peter, Paulus og Jakob). Helgener, munke og nonner ses også. Ca. 66% af dem holder posebindets ende i hånden og kun ca. 12% har bogen hængende i bæltet. Bindet er her en attribut. Når posebindet i omkring 50% af kunstværkerne har en åben ende, er det ikke sikkert, om det afspejler virkeligheden. Det stemmer ikke med de kendte eksemplarer.

Kendte posebind

Nedenstående liste er udarbejdet på grundlag af Sofus Larsen 1920, Viggo Starcke 1949 og J. A. Szirmai 1999. Den bør sammenholdes med Bruckner 1995. Bindene er søgt opstillet alfabetisk efter navnet på den institution, der er i besiddelse af bøgerne.

Posebogen fra Bethmann Museum
Hs 17231
Gamle Kongelige Samling 3423
Rostgaard 6
C 109
Bibliotheca Qvarnforsiana nr. 262
Röhsska museet 519-15
MS084

Litteratur

Wikimedia Commons har medier relateret til: