| Nicoline Tuxen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
14. november 1847  København, Danmark |
| Død |
5. april 1931 (83 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted |
Holmens Kirkegård |
| Far |
Nicolai Elias Tuxen |
| Søskende |
Laurits Tuxen |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Vilhelm Kyhn |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler |
| Arbejdssted |
København |
| Genre |
Portræt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bertha Nicoline Tuxen (14. november 1847 i København – 5. april 1931 på Frederiksberg) var en dansk maler og storesøster til skagensmaleren Laurits Tuxen.
Nicoline Tuxen var datter af kaptajnløjtnant, senere kommandør og direktør for Orlogsværftet Nicolai Elias Tuxen og Bertha Laura født Giødvad. Hun havde som kvinde kun mulighed for at uddanne sig til maler ved privatundervisning, idet kvinder først fik adgang til Kunstakademiet fra 1888. Vilhelm Kyhn blev hendes lærer. Hun kom også på flere rejser til Paris. Hendes arbejder består mest af blomsterbilleder og stilleben. Med tiden malede hun dog også portrætter. Hendes værker bærer præg af guldalderens malemåde.
1891 vandt hun den Neuhausenske Præmie og modtog 1893 Akademiets stipendium.
Hun udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1883-85, 1887-97, 1900-03 og 1919, Decemberudstillingen (i Industriforeningen) 1883 og 1885, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888, verdensudstillingen i Chicago 1893, Kvindernes Udstilling 1895, Raadhusudstillingen 1901, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920.
Hun forblev ugift og er begravet på Holmens Kirkegård.