London Bridge, 2003

London Bridge er en bro over Themsen i London, mellem City of London og Southwark.

Broen ligger mellem Cannon Street Railway Bridge og Tower Bridge, og markerer den vestre kant af Pool of London. Den var Londons eneste bro over Themsen indtil Westminster Bridge blev åbnet i 1750. Den oprindelige bro blev i 1964 solgt til amerikaneren Robert P. McCulloch, der fik broen revet ned og flyttet til Lake Havasu City, Arizona, USA hvor den krydser Colorado floden. Efterfølgende byggede man en ny bro med samme navn.

Broen blev bygget af entreprenøren John Mowlem fra 1967 til 1972 og indviet af Elizabeth 2. i 1973. Udgifterne på fire millioner pund blev betalt af Bridge House Estates. Broen er 283 meter lang og består af tre brospænd. På sydsiden af broen ligger Southwark Cathedral og London Bridge Station. På nordsiden ligger monumentet over den store bybrand i 1666 og Bank og Monument undergrundstationer.


Koordinater: 51°30′29″N 0°05′16″V / 51.50806°N 0.08778°V / 51.50806; -0.08778