De jugoslaviske partisaner[Note 1][1] eller den Nationale befrielseshær,[Note 2] officielt Jugoslaviens nationale befrielseshær og partisanenheder,[Note 3][2] var Europas mest effektive anti-nazistiske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, ofte sammenlignet med den polske modstandsbevægelse, omend sidstnævnte hovedsageligt var en ikke-kommunistisk, autonom bevægelse.[3][4]
Den jugoslaviske modstandsbevægelse blev ledet af det jugoslaviske kommunistparti.[5] Modstandsbevægelsens øverstbefalende kommandant var marskal Tito.
Ved slutningen af 1944 var partisanernes samlede styrke på omkring 650.000 mænd og kvinder, organiseret i fire hære og 52 divisioner.[6]
|
![]() | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
![]() | Manglende infoboks Nogle af informationerne i denne artikel kunne med fordel samles eller opsummeres i en infoboks, som det anbefales i stilmanualen |