Haderslev Amts Jernbaner
Markering HAJ
Lokalitet Haderslev Amt
Eksisterede 18991939
Sporvidde 1.000 mm
Længde 210,2 km
Hovedkontor Haderslev
Haderslev Amts Jernbaner, 1902

Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) blev anlagt, mens Sønderjylland var tysk, og hed Kleinbahnen des Kreises Hadersleben eller Haderslebener Kreisbahn (HK) indtil genforeningen i 1920. Banerne kom i folkemunde til at hedde "Perle" eller "e lillebahn".

Anlæg

Lokalbanerne i Haderslev Amt blev i lighed med de øvrige lokalbaner i Sønderjylland anlagt indenfor rammerne af den preussische Kleinbahngesetz fra 1892, der tog sigte på at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var knap så intensiv og godsmængden begrænset. Loven lagde derfor op til, at man kunne se bort fra nogle af de sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx mht. indhegning og signaler. Det var også en del af konceptet, at der sjældent blev bygget egentlige stationer, men at en lokal kromand eller landmand blev baneagent, som fra sin ejendom skulle varetage billetsalg mv.

Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet 28. marts 1896. Anlægsarbejderne begyndte 11. juni 1897. De første strækninger blev indviet i marts 1899 og havde da kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.

Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:

1899

Alt Hadersleben (Haderslev Statsbanegård) fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen, men HK's centrale station Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Desuden blev der fra amtsbanegården anlagt en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.

Fra Vojens amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Så havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev banen, men for ikke at omlæsse gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Den gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, der senere blev et knudepunkt.

1903-05

Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Den blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.

1910-11

HK's banenet blev fuldført ved at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt bane til SkærbækRibe-Tønder Jernbane.

Strækningsdata

Strækning Indviet Nedlagt Km
Haderslev statsbanegård-Haderslev amtsbanegård-Haderslev Havn 4. marts 1899 Overtaget af DSB 1934 2,3
Haderslev amtsbanegård-Christiansfeld 4. marts 1899 25. juni 1932 18,9
Vojens amtsbanegård-Gram (slot)-Gram By 5. marts 1899 30. november 1938 23,3
Gram (slot)-Rødding 5. marts 1899 30. november 1938 8,5
Haderslev amtsbanegård-Ustrup 4. august 1899 23. juni 1939 11,3
Ustrup-Vojens amtsbanegård 4. august 1899 30. november 1938 7,9
Haderslev amtsbanegård-Årøsund 28. maj 1903 15. februar 1938 27,1
Ustrup-Toftlund 2. april 1904 24. juni 1939 35,4
Haderslev amtsbanegård-Skodborg 1. juli 1905 1. februar 1933 37,3
Gram By-Arnum 13. september 1910 21. maj 1937 7,8
Toftlund-Arnum 15. september 1910 21. maj 1937 9,4
Arnum-Skærbæk 1. april 1911 21. maj 1937 21,0

Med en samlet længde på 210,2 km inkl. Haderslev Havnebane var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for hvor tunge tog der kunne køre på sporet og hvor hurtigt. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.

Standsningssteder

Haderslev-Christiansfeld

Haderslev-Christiansfeld

Efter at Skodborgbanen i 1905 overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev, var Christiansfeldbanens længde 18,9 km.

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 4 km af denne strækning:

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum

Haderslev-Rødding
Gram-Arnum

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 4½ km af denne strækning:

Gram-Rødding

Km fra Haderslev amtsbanegård, sidebanens længde var 8,5 km.

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 4½ km af denne strækning:

Haderslev-Årøsund

Haderslev-Årøsund

Strækningen til Sønderbro fandtes i forvejen, så Årøsundbanens nyanlagte strækning var på 27,1 km.

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 1 km af denne strækning:

Haderslev-Skodborg

Haderslev-Skodborg

Strækningen mellem de to banegårde i Haderslev fandtes i forvejen, så Skodborgbanens nyanlagte strækning var på 37,2 km.

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 2 km af denne strækning:

Ustrup-Skærbæk

Ustrup-Skærbæk

Banetracéet er bevaret og tilgængeligt på 2½ km af denne strækning:

Bevarede stationsbygninger

Drift

Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev. Her lå også banens værksteder og remise. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til 1. verdenskrigs udbrud i 1914, hvorefter den steg ganske markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under Verdenskrigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.

I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev suppleret med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.

I 1923 begyndte bestyrelsen at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var at strækningerne var anlagt med henblik på at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linjeføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det hævdedes, at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på den samme tid som det tog toget at køre strækningen. Da der begyndte at komme rutebiler på vejene foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.

Nedlæggelsen

Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. Hermed ophørte amtsbanens trafik mellem de to banegårde i Haderslev, men i 1934 overtog DSB denne strækning, så Vojens-Haderslev banen fik endestation på amtsbanegården. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Noter

  1. ^ Oprindelig type (station/trinbræt) ifølge tysk Wikipedia, der har køreplanen fra 1914 som kilde. Senere tilføjelser og nedrykning af stationer er fra Niels Jensen.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også