Frank Shakespeare | |
---|---|
Født | 31. maj 1930 (94 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | United States Naval Academy |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved Sommer-OL 1952 - Mændenes otte |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franklin Bradford "Frank" Shakespeare (født 31. maj 1930 i Philadelphia, Pennsylvania) er en amerikansk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Shakespeare var kadet på United States Naval Academy ved Annapolis og her en del af otteren, som vandt collegemesterskabet og Eastern Sprints samt OL-udtagelsesstævnet i 1952.[1] Ved OL 1952 i Helsinki stillede han og resten af besætningen, Dick Murphy, Bill Fields, Jim Dunbar, Bob Detweiler, Henry Proctor, Wayne Frye, Ed Stevens og styrmand Charley Manring, op som store favoritter; amerikanerne havde vundet samtlige de OL-otterkonkurrencer, de havde stillet op i. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne uden problemer vandt deres indledende heat og semifinale. I finalen blev USA i begyndelsen truet af den sovjetiske båd, men amerikanerne holdt dem væk og sejrede med et forspring på fem sekunder ned til Sovjetunionen, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[2]
Shakespeare roede yderligere en sæson og genvandt collegemesterskabet i otteren samt Eastern Sprints.[1]
Efter at have taget eksamen fra akademiet forfulgte han en karriere som søofficer.[1]