Ebbe Hamerik (eller Ebbe Hammerich) (5. september 1898 på Frederiksberg – 12. august 1951 under lystsejlads i Kattegat) var en dansk komponist og dirigent, som var søn af komponisten Asger Hamerik og komponisten Margeret Hamerik.
Han blev student fra Sorø Akademi i 1916 og havde allerede da komponeret en del sange. I de næste år studerede han musik bl.a. med den belgiske kapelmester og komponist Frank von der Stucken og debuterede i 1919 i en alder af 21 år som dirigent for et amatørorkester han selv havde samlet. Hans evner som orkesterleder bragte ham med det samme ind ved Det Kongelige Teater hvor han virkede 1919-1922 som kordirigent, og i 1920 fik sin debut som kapelmester med Gluck’s opera Orpheus og Eurydice.
Årene 1922-1927 tilbragte han på studieophold i udlandet og fik i disse år sin første opera Stepan opført i Mainz 1924, senere i Antwerpen, Lübeck og andre steder. I København blev den opført 1926, men blev her ret dårligt modtaget af kritikken. Fra 1927-1931 var Hamerik dirigent for Musikforeningen, men han formåede ikke at hindre at foreningen blev opløst i 1931. Siden da virkede Hamerik som dirigent i ind- og udland (Wien, Leipzig, og Dresden) og 1939-1943 som jævnlig gæst i DR. Han blev anerkendt som en af sin generations betydeligste danske orkesterledere. I 1933 fik han Det anckerske Legat.
Som komponist er Hamerik mest kendt for sin musik for teatret, men han har også skrevet en stor mængde sange, en del kammermusik samt 5 symfoniske værker. Han ville ligesom sine jævnaldrende frigøre sig fra romantikken, men han sluttede sig ikke af den grund til 1920'ernes internationale antiromantiske retninger. Ikke til franske retninger, ikke til tyske, ikke til "ny saglighed", skolemusikbevægelse eller tolvtonemusik. Han ville skabe på sine egne betingelser. På den ene side er musikken gennemtænkt, ligefrem kantet, på den anden kan den være varm og melodisk.
Hans privatliv var præget af de samme tendenser. Han var engageret og kompromisløs. Han deltog som frivillig i Den finske Vinterkrig med tjenestenummer som menig 621. Hamerik var en ivrig sejlsportsmand. Hans sejlbåd strandede[1] i august 1951 og han selv druknede. Hans lig blev aldrig fundet.
"Og Havet tog ham helt i Favn, modtog sin Ven - Sortladne Hav".
|