Christine Swane (født Larsen 29. maj 1876 i Kerteminde, død 16. august 1960 i Farum) var en dansk maler. Forældrene var købmand Jeppe Andreas Larsen og Vilhelmine Christine Bless. Hendes bror var maleren Johannes Larsen. I 1910 giftede hun sig med maleren Sigurd Swane. Ægteskabet blev opløst 1920.[1] Sønnen Lars Swane (1913-2002) blev maler.
Uddannelse og virke
I foråret 1900 modtog Christine Swane undervisning hos maleren J. F. Willumsen sideløbende med undervisningen på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, som havde været skuffende, og som hun ikke tog afgang fra[2]. Undervisningen i de tre måneder på Willumsens lille private kunstskole for kvinder viste hende en anden fri, eksperimenterende og mindre akademisk skolet vej til arbejdet frem mod et selvstændigt udtryk.[3]
Christine Swane kunne være blevet eksponent for de såkaldte Fynbomalere, med sin tilknytning til hjemegnens malere, broderen Johannes Larsen og Fritz Syberg m. fl. Hun ville imidlertid mere end det - hun eksperimenterede på forskellig vis i arbejdet med både maleri, unika-keramiske værker og broderede tæpper m.v. I 1920 frekventerede hun Harald Giersings malerskole, og senere, i 1926, udførte hun studier hos pottemager Vinberg i Bregnerød og på Kunstindustrimuseets Håndværkerskole. Fra at have arbejdet i de tidlige malerier, oftest blomsterbilleder i naturalistisk stil, udviklede hun sig videre til et kubistisk formsprog, med blå, grønne og citrongule lysende, næsten akvarelagtige farver. Udviklingen tog form i særlig grad efter mødet med malerne Karl Isakson og Sigurd Swane og udlandsrejserne.[1] I 1937 skænkede Ny Carlsbergfondet Christine Swanes monumentale oliemaleri Udsigt, Tisvilde Hegn til den nyindviede Kvindernes Bygning i København.[3] Billedet er opbygget kubistisk, med store rolige flader, der lader landskabets farve- og formfigurer drage beskueren ind gennem skoven, mod havet. Et andet af hovedværkerne er en vægmosaik, udført til Damsøbadet på Frederiksberg 1949-51.[4]
Christine Swane blev i 1936 medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.[2]
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.