Brian McBride
Personlig information
Fulde navn Brian Robert McBride
Født 19. juni 1972 (52 år)
USA Chicago, Illinois, USA
Højde 183 cm.
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1994 Milwaukee Rampage 18 (17)
1994-1995 VfL Wolfsburg 18 (2)
1996-2004 Columbus Crew 161 (62)
2000-2001Preston North End (leje) 9 (1)
2003Everton (leje) 8 (4)
2004-2008 Fulham 151 (41)
2008-2010 Chicago Fire 59 (14)
Landshold
1993–2006 USA USA 95 (30)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Brian Robert McBride (født 19. juni 1972 i Chicago, Illinois) er en tidligere amerikansk fodboldspiller, der spillede som angriber. Han var på klubplan primært tilknyttet Columbus Crew og Chicago Fire i hjemlandet, samt Fulham i England.[1] Han spillede desuden 95 landskampe og scorede 30 mål.

Klubkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

McBride spillede college-fodbold på Saint Louis University, og indledte herefter sin karriere hos den mindre klub Milwaukee Rampage. I 1994 rejste han til Tyskland, hvor han i en sæson var tilknyttet VfL Wolfsburg, hvorefter han skiftede tilbage til hjemlandet, og kom på kontrakt hos Columbus Crew i Major League Soccer. Kun afbrudt af kortvarige lejeophold i England hos henholdsvis Preston North End og Everton var han tilknyttet Columbus helt frem til 2004, og er med 62 mål den mest scorende spiller i klubbens historie. I 2005 blev han kåret til en af de bedste elleve spillere i MLS' historie.[2]

McBride var fra 2004 til 2008 tilknyttet Fulham F.C. i den engelske Premier League. Her blev han i august 2007 tildelt anførerbindet[3], som han bar resten af sin tid i klubben. Han var en meget populær spiller i Fulham, og efter han i 2008 forlod klubben, omdøbte den sin lokale sportsbar ved siden af stadionet Craven Cottage til Mc'Brides.[4]

McBride afsluttede sin aktive karriere med to sæsoner hos Chicago Fire i sin fødeby, inden han efter 2010-sæsonen af Major League Soccer indstillede sin karriere.

Landshold

[redigér | rediger kildetekst]

McBride spillede desuden hele 95 kampe og scorede 30 mål for det amerikanske landshold, som han debuterede for 25. marts 1993 i et opgør mod Honduras.[5] Han repræsenterede sit land ved hele tre VM-slutrunder, VM i 1998, VM i 2002 og VM i 2006. Han var også en del af truppen der vandt bronze ved Confederations Cup 1999 og holdet der vandt guld ved CONCACAF Gold Cup i 2003. Hans sidste internationale turnering kom ved OL i 2008 i Beijing, hvor han desuden var amerikanernes anfører.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Footballdatabase.eu: Brian McBride". Hentet 2011-02-25. (engelsk)
  2. ^ "McBride Set To Retire At End of MLS Season". 2010-09-04. (engelsk)
  3. ^ "Fulham F.C.: Club Captain". 2007-08-08. (engelsk)
  4. ^ "Fulham F.C: In McBride's Honour". 2009-06-17. (engelsk)
  5. ^ "RSSSF.com: Brian McBride". Hentet 2011-02-25. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]