Aage H. Kampp | |
---|---|
Født |
27. september 1906 ![]() Sønderby, Danmark ![]() |
Død |
16. marts 1990 (83 år) ![]() |
Gravsted |
Borre ![]() |
Familie |
Ejnar Kampp (nevø) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Københavns Universitet ![]() |
Beskæftigelse |
Professor (fra 1960), lektor (fra 1952), geograf ![]() |
Fagområde |
Geografi, agricultural geography[1] ![]() |
Arbejdssted |
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (1949-1973), Folkeuniversitetet (fra 1945), Bonns Universitet (fra 1960), Den Internationale Højskole (1933-1936) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Aage Hjalmar Hansen Kampp (født 27. september 1906 i Sønder Vestud, Borre Sogn[2], død 16. marts 1990[3][4]) var en af Danmarks førende geografer i det 20. århundrede.
Han blev cand.mag. i naturhistorie og geografi ved Københavns Universitet 1933, lektor 1952, dr.phil. 1959, afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskole 1966. Aage H. Kampp var medarbejder ved "Atlas over Danmark" i årene 1940-1944 vedrørende Danmarks landbrugsgeografi. Det planlagte arbejde herom blev aldrig udgivet i den oprindeligt påtænkte form på grund af en schalburgtage under 2. verdenskrig, men arbejdet resulterede i disputatsen "Landbrugsgeografiske Studier over Danmark" 1959.
Aage H. Kamps store interesse for landbrugsgeografi resulterede i talrige artikler og i bogen "Møns Kulturlandskab" i 1988.
Aage H. Kampp er mest kendt for sin landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau på grundlag af de dyrkede afgrøder med mere, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem "østorienterede" og "vestorienterede" landbrugsfaktorer. Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså om nogen sammenhængen med de naturgivne vilkår. Den fordeling, han nåede frem til, resulterede i følgende opdeling:
Denne opdeling har inspireret til senere arbejder blandt andet omkring geografiske fordelinger af dyrkningsmåder.
I disputatsen kortlægges blandt andet virkningerne af husmandslovene, herunder oprettelsen af statsjordbrug, jordrentebrug og majoratsbrug. Han viste med detaljerede kort udstykningsplaner af fx Nislevgård, Dragsholm gods og statslige arealer. Han var en af tidens fremmeste brugere af kortillustrationer, såvel prikkort som fladekort over blandt andet arealer under herregårde og godser og arealer uden landbrug (klitter, skove og byområder), der siden blev overtaget af andre. Et omfattende antal tabeller med ulige statistiske oplysninger indgik som bilag til værket.
|