Jelling Statsseminarium
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Jelling Seminarium er et kombineret lærer- og pædagogseminarium, som er en del af Professionshøjskolen University College Lillebælt.[1]

Historie

Jelling Seminarium blev oprettet i 1841 til uddannelse af lærere. Det blev senere et statsseminarium. Fra 1982 kom pædagoguddannelsen til. Samtidig med udvidelse af aktiviteterne ændrede seminariet i 2002 navn til CVU Jelling, som fire år senere fusionerede med syv andre uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og på Fyn under det fælles navn University College Lillebælt.

Sløjd

Jelling Seminarium var et af de første lærerseminarier i Danmark, der tilbød undervisning i sløjd, idet der i 1890 var blevet bevilget et lille beløb til forsøgsundervisning i sløjd. Det var i H.S. Sørensens rektortid; men også de to efterfølgende rektorer, N.A. Larsen og Hemming Skat Rørdam, er navne inden for sløjdhistorien. Larsen var censor på Dansk Sløjdlærerskole, og Skat Rørdam var aktiv inden for Askov Skolesløjd og en årrække formand for Sløjdforeningen af 1902. Der har været sløjd, indtil faget blev afløst af materiel design i 2007.

Overlevede planlagt nedlæggelse

I 1969 var det på tale at nedlægge Jelling Seminarium, men seminariet overlevede.[2]

Blandt seminariets elever findes en række kendte fodboldspillere fra Vejle Boldklub som Erling Sørensen, Tommy Troelsen, Ole Fritsen, Ulrik le Fevre og Kaj Poulsen.

Alle danske seminarier er nu blevet formelt nedlagt og læreruddannelsen lagt ind under professionshøjskoler. Seminariets bygninger står nu som UCL Campus Jelling, der er en del af UCL = Professionshøjskolen University College Lillebælt.

Forstandere

Fra 1959 karakteriseres seminariers ledere som rektorer.

Kendte dimittender

Henvisninger

SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°45′20.48″N 9°25′12.89″Ø / 55.7556889°N 9.4202472°Ø / 55.7556889; 9.4202472